Fotoalbum

Endelig en lille hilsen fra Otto! Han har det rigtig godt, vejer allerede 10,5 kg og har lige fra første dag opført sig som om han altid har boet her.
 
Det første han fandt ud af var at han kunne komme igennem kattelemmen, så den går han ud og ind af NAT og dag som han lyster. Det er dog begyndt at knibe, han må helt i knæ for at komme ud nu - gad vide om vi skal ha' en større kattelem!
 
Han er super dygtig, kommer når vi kalder og har indtil nu slet ikke lavet ulykker, har kun haft tre små "uheld" på gulvet, da han havde for travlt til at nå ud. Det går også rigtig godt med Dean og Mulle (Main Coon) de gider desværre ikke at lege, kun Dean leger når de er udenfor, men inde er der ikke megen sjov. Både vores datter og søn har labradorhvalpe, og de kommer forbi næsten hver dag, så Otto kan få en ordentlig gang leg, det er noget de nyder. Ellers er han med ude og fodre dådyrene hver dag, han er dog ikke så modig når de kommer for tæt på, de er jo også lidt store for ham, men deres gulerødder smager godt og er gode at grave ned i sneen. 
 
Turen herover gik godt, han var lidt køresyg i starten, men sov ellers resten af vejen. Jeg tager ham jævnligt med ud at køre og det nyder han, lægger sig straks til at sove.

En stor hilsen fra labradoodlehvalp F1 OTTO.
Her er er billede af vidunderet.
Som tiden dog flyver - imorgen runder Otto "allerede" de 5 mdr., han er jo fortsat bare en hvalp men føles på den anden side som om han har været en del af vores lille trekløver i længere tid - han har taget Claus´ og mit hjerte med storm (samt vores familie og venner - alle synes han er lækker!!).
Tager stabilt på og vejer pt. omkring 18kg. - dvs ca 1kg. pr. uge og han lever vist fint op til at have været den store i kuldet, han bliver i hvert fald meget lang!! og vokser konstant! Kan virkelig ses på billeder, hvor vi hver gang bliver overraskede over, hvor hurtigt han bliver stor.
Otto er den letteste og mest vidunderlige familiehund... Han var helt renlig efter ca en uge og har stort set ingen uheld haft siden, stiller sig bare pænt hen til døren - så dygtig... Og så sover han tilmed gerne ca.9 timer om natten uden at vi hører det mindste til ham, han vækker os aldrig men er til gengæld altid frisk og klar på hygge når vi står op - dejligt med en hund, som altid er glad og blot tilpasser dig sine ejere og omgivelserne :)
Selvom alle hundeejere nok altid er helt oppe i skyerne over hvor dygtig lige netop ens egen hund er, er vi dog alligevel blevet meget overraskede over hvor hurtigt han er faldet til ro... Mange kommenterer, at han er meget rolig af sind til trods for hans alder - og han er så nem at have med på besøg mv, han tilpasser sig og er rolig, hvis bare hans ejere er i nærheden, så er han tilfreds :)
Han går pænt i snor og trækker stort set ikke, er nysgerrig over for andre mennesker og hunde - men på en sund og naturlig måde... Han hopper kun sjældent op og er hurtig til at lære, når der sættes grænser op... Vi går nærmest og venter på at han får en rebelsk periode, for ellers er han sgu næsten for nem, hehe ;)

Jeg har intet oplevet til min frygtede allergi og lever med snuden ned i ham dagen lang uden problemer... Han fælder stort set ikke, dog er der selvfølgelig kommet lidt flere hår efterhånden, han blir mere og mere kruset - men det er minimalt og det krusede hår er nu bare charmerende! Plus vi har været så eftergivne, at han fra starten af fik adgang til sofaen, så vi ligger hver aften alle tre tæt og hygger os - nyder det så længe der er plads til os alle og han endnu ikke skubber os ned :)
Han ligger lige nu henslægt i sofahjørnet og sover med hovedet på mit skød og småsnorker, han er en rigtig hyggebasse!
Eneste negative for den kære Otto er, at han har tendens til køresyge, har ved to lejligheder brækket sig, og han vil helst undvige at komme ind i bilen!! Men vi arbejder på det og håber at tiden lægger sår.

Vi har absolut intet at klage over, han er vidunderlig og vi nyder ham hver dag, ingen af os kan nu nogensinde forestille os et liv uden hund - og helst så mange lykkelige år som mulig med OTTO :)
Vi griner når vi kigger på din hjemmeside, for Otto har rigtigt mange udseendesmæssige ligheder med Pedro - Otto er et tro kopi af ham som hvalp, og det bliver sjovt at følge om han vil udvikle sig lige sådan... Otto er blevet meget grå i ansigtet samt mere og mere over poterne, så han har sit eget særpræg, som er skønt! Vi må køre forbi når vi engang er på det sjællandske...
Håber ellers at det går dig godt, og mon ikke du har gang i et nyt kuld med masser af forventningsfulde kommende hundeejere??

Vedhæfter nogle billeder, evt. i endnu en mail, så du kan få et indtryk af Otto nu - primært fra december-januar... skriv hvis du med tiden vil have tilsendt flere?? Knus fra os tre i Esbjerg - Claus, Marie og Otto :)

P.s. Det ene billede er med god legekammeret, Maya, 1½ årig labrador, de hygger max :)


Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

06.05 | 12:34
Hvalpe har modtaget 2
27.04 | 21:49
Hvalpe har modtaget 21
22.04 | 19:47
Venteliste osv har modtaget 64
15.04 | 19:57
labradoodlehvalpe har modtaget 25
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE