Hej igen Sanne ( Mollys anden dag )
Vi synes alle tre at det er hyggeligt at være aktive med skribleriet på din hjemmeside.
Du er velkommen til at omformulere/afkorte hvad jeg skriver da jeg har lidt svært ved at fatte mig i korthed
J
Næste del af vores føljeton her på dag 2 :
10.45 Molly vågen igen. Gnaver ben og leger.
Har fået sele på for første gang. Først generede det ikke meeen pludselig ville den for alt i verden have den af igen. Jeg distreherede den ved at give den noget tov at trække i samt andet legetøj.
Hundetegn kom med posten i dag fra ”Dog city.dk”, meget fint.
Har fået tørkost opblødt i vand samt 6 stk. ”søgebidder”. Drikker fint med vand til og indimellem.
13.45 vågnede uden opsyn og tissede på gulvet foran havedøren. Den forsøgte at komme ud men vi var lige inde i et andet rum, så det var vores fejl
J
I haven og legede vildt med bl.a. bolde i snor og et tykt tov med knuder på.
Spist oplblødt tørkost samt ”søgebidder”.
Har bevæget sig rundt på parketgulvet hvor vi lokkede lidt med godbidder.
14.40 træt, hundeseng, sove!
15.00 vågen igen efter en lille ”slapper” – ja, man bliver træt af at lege og skal oven i købet vænne sig til så meget nyt overalt.
Tissetår – dygtiiiig
J
Så gnaves der godbidstyggeben som den elsker.
15.20-15.55 på armen af Ib ind i bilen, køretur på 10 min. Besøg og fremvises hos mine svigerforældre i deres have, hjem igen – tisse i haven og så er det tid til en lur.
17.15 fik opblødt tørkost, samt søgebidder i haven.tisset x2 i haven. Meget aktiv med at gnave ben og lege med sig selv og os
J
18.15 slappe af og sove efter at have hilst på Kallemis
J
19.10 vågen, tissetår og pølle i haven (går selv direkte hen til døren nu, for at komme ud så den kan besørge) – dygtiiiig Molly.
Har bevæget sig fint og frit rundt på hele parketgulvet nu. Har leget og er en glad og sjov hund. Var pludselig nysgerrig efter at komme ud i køkkenet også og vi hjalp den over dørtrinnet som den var lidt forsigtig med, ved at give bittesmå godbidder.
Warning: Ib lå på gulvet, fladt på ryggen og hyggede sig med Molly og pludselig fik Molly fat i Ib` s briller og løb med dem i munden – ups ups – der lærte vi lige at vi skal være opmærksomme.
Den er også begyndt at synes om sko så der er vi meget opmærksomme også for det må den ikke.
Lige nu sover den, for første gang udenfor sin hundeseng.
Den ligger på det bare gulv under en spisestuestol og der sover den sødt.
Vi er alle tre enige om at det går enormt hurtigt med udviklingen, tilpasning og med at aflæse dens personlighed.
Vi elsker hende og hun er en super dejlig hundehvalp
Kærlig hilsen the Molly family